Dyretelepeuten

Kvinden bag Dyretelepeuten

Pia Tang

 

Jeg hedder Pia Tang og er 53 år.

Uddannelse og job baggrund

Jeg er uddannet socialrådgiver, coach og psykoterapeut, og har de sidste 25 år arbejdet med udsatte mennesker. Dels som misbrugsbehandler i et fængsel og som konsulent for kommuner, med deres udsatte borgere, primært med psykiatriske og/eller misbrugsudfordringer.

Dyrene

Udover mit professionelle arbejde med mennesker, har jeg altid haft dyr, ofte dyr, som enten er blevet overgivet til mig, eller som jeg direkte har “reddet” fra mishandling.

Det at kunne tale og forstå dyr, lå naturligt i mig, og mange sagde altid til mig, at mine dyr var sjove og at det var ligesom de talte med dig.

Den spirituelle opvågning

Det var først i 2012, da vi går ind i den nye tid, at jeg begynder at finde ud af, at det her med kommunikation med dyr, er en gave, som jeg har fået med mig.

Havde aldrig tænkt over det før, men da frekvensen skifter, bliver jeg nød til at omfavne min mere spirituelle side. Jeg er født og opvokset i Vestjylland og her er alt, hvad der ikke kan måles og vejes noget som er hokus pokus! Noget du bestemt ikke taler højt om, af frygt for at næste stop er den psykiatriske afdeling 😉

Da jeg åbner for alvor, står guiderne nærmest i kø, for at støtte og vejlede mig, men det tager nogle år for mig, før jeg ligesom tør at fortælle helt offentligt at jeg kan tale med dyr!.

Dyretelepeuten

Jeg starter gruppen Dyretelepeuten i 2016, og i årene mellem 2012 og 2016 har jeg haft mange samtaler med både heste, hunde og katte. Jeg er blevet mere og mere sikker på, at det med at hjælpe dyr og mennesker med at forstå hinanden og hjælpe dyrene med at fortælle, hvad de har på hjerte, er en gave, som jeg skal bruge.

Under fanen cases, kan du se, noget af det jeg bla. har arbejdet med.

Min sjælsgave og mission

Healingen  og klarsyn til både dyr og mennesker, har jeg fået med mig i sjælsgave, da jeg i tidligere liv har været healer og hjælper, hvilket har medført både for tidlig død og forfølgelse. Har fået at vide min opgave i dette liv er at være lysarbejder/jordisk energiarbejder. Når jeg ser tilbage på det jeg har lavet både privat og jobmæssigt, så føler jeg, at jeg hver dag lever denne mission <3

 

 

 

Hvad der driver mig

Min mission

Det jeg brænder for er, at skabe den bedst mulige relation mellem mennesker og dyr, således det at have dyr, bliver den gave både dyr og mennesker fortjener <3