Forstå dit dyr

Der er altid en årsag
Telepati

Dansk Varmblodshoppen Kira havde 5 ejere på 5 år

Jeg har skrevet det før, men skriver det lige igen, samtidig med at jeg vil fortælle smukke Kiras historie.

Kira er en Dansk Varmblodshoppe, med meget fine dressur papirer, så hun skulle selvfølgelig bruges til Dressur.

Problemet var bare, at så snart de begyndte at ride samling og holdning på Kira bukkede hun helt vild og smed alle af. Hun blev undersøgt i ryg og ben, men fejlede intet, ergo, så var hesten nok bare “dum” og skulle “knækkes”…

Dette kom aldrig til at ske og hun havde 5 ejere på et år!

En ny vinkel

Indtil Joan Amby Skadborg Fahl, fandt hende . Hun rider Western ridning og skulle derfor ikke ride med hovedet i holdning. Alle sagde til Joan at hun var sindsyg, at hun ville ride på hesten, men Joan har ikke haft problemer i ridningen, pånær i galoppen, hvor hun bukker i anspringet.

Kira er/var en hest, som går med nerverne udenpå, og har haft meget svært ved at stole på mennesker og når i nu hører hvad der faktisk er galt med hende, ja så forstår i hvorfor

Joan bad mig tale med hende, da hun havde arbejdet meget med Kira og følte at Kira stolede på hende. Kira havde dog haft et tilbagefald til tidligere meget nervøs adfærd pga. en episode med en drage på stranden, som kom ned i hovedet på hesten, hvilket jo ville gøre alle heste bange.

Jeg tager kontakt

Det føles som at blive kvalt
Da jeg tager kontakt til Kira, er det første jeg får, en kvælningsfornemmelse. Hun viser mig så, at det er sådan hun har det, når man rider hende i holdning. Hun er født med en forsnævring i hendes luftrør, og når hun skal bukke hovedet, bliver hun reelt kvalt…. Ikke noget at sige til at hun har bukket alle af!, Kira er på ingen måde nogen dum hest, hun er en bestemt hoppe, men har jo også lært, at den eneste hun kunne stole på til at redde hende var hende selv.

Ro på nervesystemet
Hun er meget glad for Joan, men fik et stort chok med dragen, og pga. hendes historie, så skal der lige ro på nervesystemet igen. Jeg healer hende, og viser Joan, hvordan hun kan hjælpe Kiras nervesystem i ro. De to har nu arbejdet sammen, siden jeg var der og heldigvis går det meget bedre igen.

Ny læring
Årsagen til buk i anspring, handler om balance og den måde Kira har lært at springe i galop, så nu arbejder Joan, sammen med en træner om at lære Kira en anden måde at springe an på, hvor hun ikke behøver at bukke nakken..

Der findes ingen “dumme” dyr

Det er fantastisk at Kira og Joan har fundet hinanden, og det fortæller mig igen at der findes ingen “dumme” dyr, men blot misforståede dyr.

Rigtig god weekend og ferie, til jer som har det ♥

Pia Tang

 

Telepati

Kurser